Som tidligere skrevet, stillede jeg nogle spørgsmål til sexarbejdere. Her kommer det første svar, fra pigen Nikita Darling:
Nu er jeg jo ex-glædespige, men jeg kan da stadig svare på dine spørgsmål – om det så kan bruges eller ej.
1) Hvorfor er du i branchen? Hvad var din motivation, da du startede, og hvorfor er du stadig i branchen? Hvad får ud ud af dit arbejde, hvad er din motivation, hvad giver det dig?
Jeg var i branchen, fordi jeg tjente gode penge på noget, der faldt mig så uendelig let og naturligt. Jeg var god til det, og mindst lige så meget som jeg gav, fik jeg også tilbage. Jeg er ikke nogen sexmaniac eller nymf, men jeg kan nu egentlig godt lide sex – og ikke kun med den samme partner. Jeg elskede bekræftelsen, begejstringen og begæret fra mine gæster. Selvstændigheden og dét at det arbejde er så lystbetonet. Hvis livet på nogen måde gik mig imod, skulle jeg bare tage på arbejde… Så fandt jeg et mentalt frirum og afløb, så jeg faktisk ofte gik hjem med fornyet overskud.
Jeg er en pleaser og en giver, og hvis jeg kunne formå at give manden noget andet og mere end bare sex, så var det den ultimative personlige tilfredstillelse. Dét at kunne gøre en forskel og efterlade et positivt og varende aftryk hos andre mennesker. På det punkt bliver mit job ofte undervurderet.
Jeg blev hængende lang tid pga ovenstående, og jeg stoppede egentlig ikke, fordi jeg blev træt af det. Jeg skal bare også nå andre ting i mit liv.
2) Hvordan er det at dyrke sex med en fremmed, som du i sagens natur ikke har de store personlige følelser for? Hvad tænker du, når du ligger på lagnet?
Sex med en vildt fremmed har aldrig føltes unaturligt eller ubehageligt. Til at starte med lidt grænseoverskridende for en genert anlagt kvinde som mig. Nogen gange vildt frækt, intenst og berusende. Til tider har jeg faktisk ikke følt, at manden var fremmed for mig – hvis det virkelig klikkede. Andre gange blev det lidt akavet.
Jeg tænkte egentlig ikke så meget, når jeg var i gang. Forsøgte og være i nuet og havde mine tanker rettet mod at læse mandens signaler så godt som muligt.
Jeg har aldrig været god til at holde tankerne for mig selv, hvis jeg fandt noget ubehageligt… Så nogen gange har jeg da tænkt, din store orginok! Det her kunne have været så hyggeligt, og lige om lidt bliver stemningen ødelagt for good. Fordi jeg ikke bare kan bide tungen sammen.
3) Har dit arbejde påvirket dit privatliv? Har du mere/mindre lyst til sex, i privaten, efter du startede i branchen? Kan du nyde sex, uden at få penge for det?
I starten tog jeg mig selv i at lægge afstand til de mennesker i mit privatliv, som jeg ikke kunne indvie i denne side af mig. Jeg er i dag så heldig, at de mennesker i mit liv, der betyder alt for mig, kender til at jeg har haft dette job. Der findes stadig mennesker, som ikke ved noget om det, og det kan stadig påvirke mig. For jeg er bange for, at de vil dømme mig. Det er jeg nemlig ikke helt ligeglad med… Eller jo, når det kommer til mig selv. Men hvis der er en risiko for, at det kan gå ud over dem som står mig nærmest, så bliver jeg ængstelig.
Mit sexliv i privaten ændrede sig ikke mens jeg arbejdede. Inspiration kunne man da altid tage med hjem, men jeg har bare altid haft et andet “menukort” derhjemme, hvor grænserne var meget mere udvidede. Så nogen gange kunne jeg såmænd finde inspirationen hjemme og tage den med på job. Udover det så opfylder sex med manden jeg elsker et andet og dybere behov. Det er kærlighed, tryghed og samhørighed på et andet plan.
God sex er god sex, og dårlig sex er dårlig sex… Doh! Om jeg nyder det har intet, what so ever, med økonomi eller andet at gøre, men kommer jo udelukkende an på personen, jeg skal knalde med. Sex bliver jo ikke dårligt, bare fordi man har fået 1000 kr… Det bliver sgu heller ikke nødvendigvis bedre, bare fordi det er gratis.
4) Hvordan opfatter du sin egen situation? Føler du, at du er tvunget ind i branchen, eller har du selv valgt det? Kan du tale åbent med venner/familie om det, eller er det noget du holder skjult? Hvilke tanker gør du dig om evt. at stoppe som GP’er?
Jeg blev sgu ikke tvunget. Det ligger så uendelig fjernt fra et egenrådig, stædigt og stolt menneske som mig.
Jeg har talt åbent om det med mine venner det meste af tiden. Manden altid og nogle tætte familiemedlemmer senere hen. Dem som kender mig rigtig godt bekymrede sig ikke over det, for de kunne jo se, at jeg var/er et velfungerende og afbalanceret menneske som aldrig ændrede sig negativt igennem de år. Når der findes mennesker, som ikke fik det af vide, så er det egentlig nok mere af hensyn til mine nærmeste, og ikke til mig selv. For jeg kan godt have det sådan lidt… “Ja, jeg knaldede mænd for penge, og jeg kunne lide det… Og hva’ så!?”
…og tankerne om at stoppe har jeg vist nok plapret rigeligt om.
5) Hvordan opfatter du samfundets syn på prostituerede/prostitution? Mener du det er retvisende, og hvis ikke, hvad syntes du så der skal til for at rette op på dette?
Jasmin beskriver egentlig meget godt det ensidige negative syn på denne branche.
Der er ingen tvivl om, at der findes ubehagelig og sørgelige skæbner i branchen. Det er bare lige præcis oftest dem, som der bliver fokuseret på, og dem som medierne og befolkningen svælger i.
Når en kvinde så fortæller en anden historie end den negative, så virker det ofte som om, at der spindes et net af utroværdighed omkring… For det er åbenbart så svært at forstå, og så svært at tro på for andre mennesker.
Så nej, jeg føler ikke altid, at det er helt retvisende. Det gør jeg faktisk sjældent. Jeg synes sagen er vigtig – tag ikke fejl – den er bare ikke vigtig nok til, at jeg vil sætte min fremtid på spil, som jeg føler det ville gøre, at stå rigtig alvorligt frem… For det er desværre nok den eneste vej til en langstrakt, træls, brystforlængende og sej kamp til et mere nuanceret syn på denne branche.
Herinde sker det jo også ofte… At de negative aspekter og ting nærmest bliver til…”Sådan er den rådne branche, nemlig nå!”
På et tidspunkt orker man jo bare ikke mere at sige…”Argh, sådan er det jo ikke for alle…” og “Eeeij, jeg er altså ikke et enkeltstående tilfælde…”
Men nu gjorde jeg det sgu alligevel igen.